d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Coop klar til nytænkning efter vigende omsætning

8. august 2017 - kl.0:06 - af:

Dagli Brugsen

Danmarks største dagligvarekoncern, Coop, er kommet under pres både med en dårligere omsætning og der for også mindre indtjening.

Derfor vil Coop nu være klar til nytænkning og finde alternativer for at få vendt udviklingen.

Det fortæller koncernens topchef, Peter Høgsted, i et interview med Økonomisk Ugebrev, hvor han forklarer, at dagligvarekæderne Fakta, Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen og Brugsen kan være fortid i løbet af få år.

”Jeg tror, at vi nærmer os et opgør med kædedannelsen og har brug for en mere lokal butik igen. Hver butik kan så sætte sit præg lokalt. Hvorfor skal der eksempelvis være de samme varer og samme tilbud i butikken i Hornbæk som i Hanstholm, når nu indkøbsmønstrene er vidt forskellige? Så vil det være mere relevant at have en fælles paraply med navnet Coop for alle butikkerne. Det er det naturlige næste stop for os”, siger han til Økonomisk Ugebrev.

I mange byer af en hvis størrelse, finde man tit både en SuperBrugs og en Fakta. Priserne er meget forskellige, men varerne er jo stort set de samme, men med en anden indpakning.

Det er store udgifter forbundet med de mange forskellige forretninger. Det gælder logoer, forskelligt tøj til personalet og også et stort forbrug til reklamer m.v., så det vil blive betydeligt billigere, at alt er under en fælles hat.

Peter Høgsted forklarer også, at det kun er Irma, der ser ud til at kunne beholde sit navn af de nuværende kæder under Coop, og han siger samtidig til Finans, at den eventuelle sammenlægning af kæderne er en del af en treårig strategiplan frem mod 2020.

Strategiplanen er under udarbejdelse og godkendes i efteråret. Men endnu er intet besluttet, forklarer han.

Fakta er stadig en stor torn i Coop-koncernens regnskab. Men også Kvickly måtte se forrige års overskud vende til gedigent underskud. Tidligere på året kom Coop med et årsregnskab for 2016, der skuffede fælt. Finans kunne fortælle, at det især var Fakta og Kvickly, der kostede Coop millioner.

 

 

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion