d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Sæby Søbad skal udvikles som turist magnet

3. august 2017 - kl.11:55 - af:

Asger Mortensen copy

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Asger Mortensen, Byrådskandidat for Venstre i Frederikshavn Kommune.

”Hvor er det godt at se, at der er liv i planerne om at udvikle Sæby Søbad som et af omdrejningspunkterne for turismen i Sæby med bl.a. hoteldrift og ikke omdanne det til helårs boliger”.

Det siger Asger Mortensen, byrådskandidat for Venstre i Frederikshavn Kommune, til den artikel Nordjyske bringer i dag. ”Det falder helt i tråd med mine holdninger til udviklingen af Sæby igennem Masterplanen, der har havnen og turisme, som nogle af omdrejningspunkterne. Masterplanen har brug for, at der er private investorer, der tror på Sæby i udvikling. Derfor glæder det mig, at der er konkrete planer og et købstilbud på Søbadet fra en investorgruppe.

Det bliver super spændende at se projektet i dets helhed, med de tanker Morell Architecture har gjort sig. Vi har set en del spændende skitser fra Morell på andre projekter i Sæby.

Når det er sagt, skal vi i Sæby også være klar til at lade os rykke og bevæge. Når der beskrives badebro og havvands bassin, må vi ikke gå i baglås og kun tænke på kystlinjen, som vi kan huske den fra vores barndom, fra før høfderne blev anlagt, og Søbadet var en hvid perle i klitterne. Jeg håber meget det lykkes investorgruppen og sælger at nå til enighed om en købspris, så feriehusejerne har noget konkret til den ekstra generalforsamling d. 26. august”.

 

 

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion