d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Kandidater søges til Ældrerådsvalget 2017

1. august 2017 - kl.14:52 - af:

Aeldreraadsvalg-afkrydsning_600x250

Er du fyldt 60 og bor du i Frederikshavn Kommune? Og har du lyst til at gøre en ældrepolitisk forskel? Så kan du stille op til Ældrerådet.

Kommunalvalget rykker nærmere, og med det også valg til Ældrerådet. Valget finder denne gang sted fra den 20. november, men allerede fra 1.august er der mulighed for at stille op som kandidat. Så hvis du har tid og lyst til at arbejde sammen med andre om at finde løsninger på ældreområdet, så kan det være dig, der er en af de nye Ældreråds-kandidater. Ældrerådet består af ni medlemmer, og man er valgt for fire år, der følger kommunalvalgene. Den formelle opgave er at rådgive Byrådet og de politiske udvalg om ældrepolitik af enhver art.

”Vi har et rigtig godt samarbejde her i Frederikshavn Kommune med både politikere og embedsmænd, og på den måde skaber vi gode resultater til gavn for de ældre. Vi glæder os over medbestemmelsen, og vi føler, at vi bliver hørt. Nogle gange er det de små ting, der gør en forskel. Vi vil i Ældrerådet gerne være med til at sætte fokus på at fortælle de gode historier om ældreområdet og om Frederikshavn Kommune. Så hvis man er interesseret i at blive medlem af Ældrerådet, så er er der al mulig grund til at stille op,” siger Hanne Andersen, der er formand for det nuværende Ældreråd i Frederikshavn Kommune.

Ældrerådsvalget forløber efter en tidsplan, hvor kandidater kan tilmelde sig fra 1.august og frem til 15.september. Der er 20.000 stemmeberettigede til Ældrerådet i Frederikshavn Kommune, og de får herefter alle tilsendt materiale om de opstillede kandidater, i henholdsvis e-boks eller pr. brev. Afstemningen foregår fra den 20.november og frem til 4.december, hvor opstillede kandidater seneste skal være fyldt 60 år. Valgresultatet, og dermed det nye Ældreråd, bliver offentliggjort 6.december 2017.

 

En kommentar til: “Kandidater søges til Ældrerådsvalget 2017”

  1. Dan Eriksen den: 2 august - 2017 16:07

    Son medlem af det nuværende ældreråd kan jeg kun opfordre interesseret i at melde sig som kandidat, fordi det er vigtigt at der er repræsentanter fra de 3 gamle kommuner i ældrerådet, De 4 år jeg indtil nu har siddet i ældrerådet har været meget lærerigt at være medvirkende til at de ældres vilkår bliver så gode som muligt, og det syntes jeg at vi i ældrerådet har været medvirkende til. Samarbejdet med socialudvalget har været rigtigt godt vi har ikke altid været enige, men vi har altid fundet den bedste løsning ud fra de givne vilkår. Bl.a. har vi været med til at klippekort ordningen også nu er indført på plejehjemmene /ældrecentrene. Jeg stiller igen op som kandidat til ældrerådet og håber/ønsker at jeg bliver valgt igen, så jeg i samarbejde med det nye ældreråd kan være med til at gøre en forskel på ældreområdet.
    Jeg håber at i vil sætte jeres stemme på enten mig eller en anden lokal kandidat.

    Med hilsen
    Dan Eriksen
    Solsbækvej 22
    9300 Sæby

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion