d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Tour de Taxa gæstede
Sæby i weekenden

19. juni 2017 - kl.13:45 - af:

sæby fritidscenter_600x250

Nogen i Sæby og omegn har måske undret sig over, hvad det var for nogle grønne/gule personer, som havde invaderet byen i weekenden. Thomas Gade fra styregruppen, Tour de Taxa, Team Himmerland, fortæller: ” Vi er ét af fem hold i Danmark, som cykler med det formål at indsamle penge til Julemærkefonden, som driver de fire julemærkehjem i Danmark”.

I weekenden 17. og 18. juni afholdt team Himmerland “generalprøve” forud for sommerens cykeltur til Paris. En weekend der i sin opbygning minder meget om dagligdagen, på turen til Paris – med førerbil og følgebiler – hele “set-uppet” på landevejen.

Holdet havde Sæby Fritidscenter som base, og flere ryttere ankom allerede fredag eftermiddag og nød byen. De cyklede ud herfra både lørdag og søndag.

Lørdag stod turen på godt 150 km med bl.a. depot på Grenen, og søndag blev det til en kort tur på 60 km lige for at få rørt benene, inden en skøn weekend var forbi. Rammerne på Sæby Fritidscenter var perfekte til formålet, da det minder meget om de overnatninger Himmerland benytter på turen til Paris, der var god plads til hyggeligt samvær lørdag aften med bl.a. det obligatoriske ryttermøde, hvor dagen bliver drøftet, massage mm. Kontakten til Sæby Fritidscenter er kommet i stand, da Linette selv cyklede til Paris i 2013 på Tour de Taxa.

Team Himmerland takker for en dejlig weekend i Sæby og omegn.

 

 

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion