d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Tordenskiolds Soldater
indtager Sæby på lørdag

19. juni 2017 - kl.12:17 - af:

tordenskiolds soldater_600x250

Lørdag den 24. juni i tidsrummet klokken 09.30 – 13.00 vil midtbyen og havneområdeti Sæby være besat af de røde soldater fra Fladstrand.

Tordenskiolds Soldater Fladstrand (TSF) har tradition for med passende mellemrum at besøge kommunens byer.

-Formålet er at vise hvem vi er og hvad vi kan, fortæller TSF og fortsætter:

Det vigtigste for os er at vise at alle har muligheden for at være en del af os, og dermed være med til at fortælle vores fælles historie fra 1700 tallet.

Foreningen består af mange forskellige grupper som hver især laver noget spændende.

Tilstedeværelse i Sæby er således en fremvisning af TSF, og samtidig en opfordring til Sæbynitterne om at være med.

De mange forskellige grupper giver rig mulighed for at en hel familie sagtens kan være med, med hver sine interesser.

Når soldaterne drager i felten er almuen og borgerskabet alt lige i hælene for at hjælpe, de vil også være til stede på torvet, hvor de laver “Arme ridder”.

Artilleriet har taget en kanon med så man kan se hvordan en rigtig 11/2 punds feltkanon ser ud.

De indøver lade- og skyde procedure som er nødvendig for at kunne skyde sikkert med en sortkrudt kanon. Publikum må gerne være med i denne procedure, måske der er nye kanonerer i Sæby.

Desværre skyder vi ikke med kanonen på torvet, det er for farligt med de mange store butiksruder, men vi skyder på havnen lidt senere på dagen.

Livgarden vil være til stede og indøver eksercits med deres flinte musketter, eksercitsen har til formål at lade og skyde med geværet på en sikker måde, således ingen kommer galt af sted.

Har du lyst til at prøve at være Livgarder er du velkommen til sammen med soldaterne at eksercerer.

Tambourererne er også med i Sæby, desværre ikke et fuldt spillende orkester, da de er på anden opgave, men trommer vil der være, så soldaterne kan gå i takt til musik. Også i den gruppe er der mulighed for interesserede at prøve kræfter med trommer eller anden instrument.

De flotte kjoler med de mange flotte broderier og fine bånd med mere er også til stede hele dagen i Sæby, vores Hoffskrædder fremviser gerne de fine rober, som de selv har syet og giver gerne en forklaring på hvordan og hvorledes. Så er du til nål og tråd så kik endelig forbi de fine damer.

Når soldaterne drager på manøvre sker der altid et eller andet uforudset og ingen god historie uden drama, en soldat har under transporten til Sæby gjort sig fortjent til afstraffelse ved spidsrod, og to officerer har fornærmet hinanden, så kun en pistol duel kan løse problemet.

Det skal vi selvfølgelig have løst i løbet af dagen, så vi kan komme vel hjem til garnisonen igen.

En kommentar til: “Tordenskiolds Soldater
indtager Sæby på lørdag”

  1. Henning Haust den: 20 juni - 2017 16:12

    Svært hyggelig å lese at Tordenskiolds soltater kommer til Sæby, det vil jeg også, komme å se dem, da jeg har flyttet hit til Danmark nu,

    hilsen

    Tordenskiold.com

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion