d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Flot sommerprogram
ved åen i Voerså

19. juni 2017 - kl.9:07 - af:

voersaa2_600x250

Agersted Harmonikaklub øver på platformen ved Riverside Voerså hver torsdag aften helt indtil 21. september. Kun en enkelt torsdag holdes der fri, og det er 24. august.

Fredag 23. juni, der er Sct. Hans aften, arrangeres der fællesspisning med helstegt pattegris med tilbehør og musikunderholdning ved De Lune Jyder.

Fredag 14. juli er der grillaften med alt tilbehør, og underholdningen sørger Voices in Modern for. Gruppen er kendt fra tv, hvor de deltog i ”Danmark har talent 2017”.

Lørdag 29. juli er der Country og Western aften. Her underholder Country og Western Bandet Grannys.

Søndag eftermiddag 6. august er der underholdning Ibsens Kapel.

Lørdag 19. august arrangeres Sommer- og Vennefest med tá selv buffet samt dans og underholdning ved Per Maler fra Gjøl, der er kendt fra TV2 Nord.

Fredag 25. august er der Swing aften med AR Swing Band, fra Aalborg.

Sidste arrangement, inden der lukkes ned til oktober, er ”Byens Dag”, som finder sted lørdag 23. september. Værtsparret på Riverside Voerså ønsker Østvendsyssels flotteste have. Entréen til denne dag er netop en blomst til haven fra egen have.

Til gengæld er der gratis is og sejlture til alle børn, mens byens borgere kan købe samtlige restvarer i kiosken til ½ pris.

I øjeblikket arbejdes der også på en eller anden form for underholdning, men det er endnu ikke helt på plads.

Tekst og foto(s) Cille Strøm

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion