d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Opfordring fra LandsbyLØBET: Snup bjergetapen i prikket trøje

17. juni 2017 - kl.0:32 - af:

Landsbyløbet_600x250

Deltagerne bliver for alvor udfordret, når de bevæger sig ud på de høje stigninger på bjergetapen i LandsbyLØBET tirsdag den 27. juni. Til gengæld er udsigten over store dele af Frederikshavn Kommune helt unik på ruten gennem Gærum, Haldbjerg, Vangen, Sulbæk, Understed og Karup.

Folkene bag LandsbyLØBET opfordrer alle, der har lyst, til at iføre sig den karakteristiske prikkede bjergtrøje, når feltet bliver sendt afsted af Gærumboerne, der har lovet at sørge for høj stemning i startzonen. Ryttere, løbere og gående kan glæde sig til bjergetapen, der både byder på udfordrende stigninger, nervepirrende nedkørsler og bjergtagende udsigter hele vejen fra Gærum til målbyen Karup, hvor man kan stille sulten med sprøde pølser fra grillen.

Byrådsmedlemmer på jernhesten
Mette Hardam, formand for Distriktsudvalget i Frederikshavn Kommune, har på udvalgets vegne inviteret alle byrådskollegerne med på bjergetapen, som de kan opleve fra ryggen af en jernhest. Der er nemlig sørget for bycykler til alle, så de har mulighed for at få en snak henover styret med borgere i alle aldre. Når byrådsmedlemmerne kommer i mål i Karup, har de mulighed for at komme med input til Frederikshavn Kommunes nye landdistriktsstrategi.

”I Distriktsudvalget har vi sat en proces i gang, hvor vi gerne vil involvere så mange som muligt i at komme med deres input til en ny landdistriktsstrategi. Derfor inviterer vi hele byrådet med til LandsbyLØBET, hvor de møder borgerne i øjenhøjde og kommer tættere på den virkelighed, det handler om. Vi inviterer selvfølgelig også borgere, foreninger og erhvervsliv til at komme med deres bud på, hvad der er vigtigt at have fokus på i udviklingen af vores landsbyer. Det sker gennem forskellige aktiviteter, som i lørdags, hvor vi mødte mange familier, der fortalte om deres drømme for deres landsby på Hørby BørneMusikFestival,” siger Mette Hardam, formand for Distriktsudvalget i Frederikshavn Kommune.

I skrivende stund har ca. 130 deltagere tilmeldt sig LandsbyLØBETS etape 4, og der er stadig god tid til at få sig tilmeldt online. Hvis man ikke at tilmelde sig digitalt, kan man gøre det inden løbsstart mod et ekstra gebyr på 25 kr.1. Alle byens børn, store som små, inviteres ned til “store maledag”. Vi skal med kridt pynte alt den asfalt som vores gæster skal trille og løbe på. Det sker med udgangspunkt fra Aktivitetshuset hele eftermiddagen fra kl 15.30. -Der er indkøbt kridt, vi mangler bare kunstnerne😜
2. Vi mangler hele byens borgere som heppekor, klappere og lignende. Vi vil gerne opfordre alle til at tage et flag eller to med sig. Har man tilfældigvis nogle truthorn til fodbold eller lignende er disse også meget velkomne. Vi skal gøre de få minutter de passerer gennem vores by, til de mest uforglemmelige i motionisternes løb. I dagens anledning, får vi flyttet legepladsens grill ned til Aktivitetshuset så det er muligt at varme et par pøller eller fem😋😋😋
3. Punkt tre, som foreløbig er det sidste… i Gærum vil vi gerne kunne servere en bid kage til deltagerne efter deres halvmarathon. Er der mon nogen der har overskud og mulighed for, at sponsorere en kage til byens formål? -vi forestiller os, at skulle bruge ca tre og håber at der er nogen der kan tage sig af denne post, da alle os der er engageret i løbets afvikling allerede har hænderne fulde dér

FAKTA
LandsbyLØBET afvikles for første gang i 2017. Distriktsudvalget i Frederikshavn Kommune har taget initiativ til løbet, som strækker sig over 8 etaper fra maj til september 2017.

På bjergetapen kommer LandsbyLØBET til: Gærum, Haldbjerg, Vangen, Sulbæk, Understed, Karup

Deltagerne fordeler sig som følger:
50 løber ½ Marathon
5 løber 12 km
8 løber 6 km
24 cykler 21 km cykeltur
41 cykler 2-2½ time MTB tur

Bussen kører fra Karup kl. 17:15 og igen kl. 18:15 for dem, som vil løbe 12 km

20 – 21.5 km Cykeltur
39 – 2-2½ Time MTB tur
20 – 21.5 km Cykeltur
39 – 2-2½ Time MTB tur

Tilmelding til LandsbyLØBET: www.sportstiming.dk – eller på stedet

Følg LandsbyLØBET på https://www.facebook.com/distriktsdromme

 

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion