d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Sæby-virksomhed får stor
ordre på 150 millioner

14. juni 2017 - kl.6:40 - af:

avk tooling_600x250

AVK Tooling A/S i Sæby har fået en kæmpeordre til vindmølleproducenten Vestas på ikke mindre end 150 millioner kroner.

Ordren er en af de største i firmaets 102 år lange historie. Der er cirka 80 medarbejdere hos AVK Tooling A/S i Sæby, der laver komponenter til motorer og fremdrivningssystemer, kan derfor udvide produktionen for anden gang på bare tre år.

– Jeg er stolt på medarbejdernes og firmaets vegne over, at vi er i stand til at få så stor en ordre. Det betyder jo, at vi er konkurrencedygtige på det globale marked, hvor vi blandt andet er i benhård konkurrence med Kina, siger adm. direktør Anders Jensen, AVK Tooling A/S til Kanal Frederikshavn.

Historien om AVK Tooling
AVK Tooling A/S historie går tilbage til 1915, hvor maskinfabrikken Pluto blev grundlagt.
I 1931 udvidede Pluto med udvikling af luftmotorer – nu kaldet PAM luftmotoren – som verden over er kendt for sin driftssikkerhed, samt en serieproduktion af trykluftværktøjer.

I 1966 blev Pluto overtaget af Atlas Copco, som fortsatte produktionen og opførte den nuværende
hovedbygning i 1973.

I 1982 blev virksomheden købt af den danske AVK koncern, og det blev grundlaget for virksomhedens nuværende
produktion og udvikling frem mod en position som en af Nordeuropas førende leverandører af bearbejdede
komponenter.

AVK Tooling A/S er i dag et selvstændigt aktieselskab i AVK koncernen, der har domicil i Galten ved Århus.
Koncernen beskæftiger over 3.000 medarbejdere og har aktiviteter over hele verden.

AVK Tooling A/S tæller i dag omkring 80 medarbejdere og har domicil og produktion i Sæby samt produktion i Polen.

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion