d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Vinterbaderne råbte efter
mere is til badevandet

13. juni 2017 - kl.7:55 - af:

saebyvinterbadere1_600x250

Vandet var alt for varmt, så Sæby Vinterbadere De Blå Næser skreg konstant efter mere is for at få temperaturen ned i det bassin, de havde med til Havnens Dag i Sæby.

Alle kunne prøve at bade i køligt vand, og mon ikke oplevelsen fristede nogle til at melde sig ind, når badevandet i det store bassin igen bliver til at være i – for vinterbaderne.

De blå Næser en ved Havnens Dag en stand, hvor medlemmer fortalte om vinterbadningens glæder og gode virkning for helbredet både fysisk og mentalt.

Vinternbadernes sauna var også kørt i position, og sammen med det store koldvandsbassin med isterninger var det et spændende indslag på en god dag for alle, der er vilde med vand.

De Blå næser er Sæbys forening for vinterbadere, hvor man samles om det at bade i havet i årets koldeste periode nemlig fra 1. oktober til 31. marts. Helt sikkert ulogisk for mange, men tiltrækkende på de der ønsker at mærke deres krop på en anden måde.

Oplevelsen med at bade i koldt vand, er forskellig fra person til person, men fælles for os alle er de tre faser – før, under og efter. I alle faser får man rørt lattermusklerne, men især ”efter” fasen giver anledning til mange grin.

Med højt humør og den helt specielle fornemmelse i kroppen er vi klar til dagen med livgivende energi…

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion