d. - 9. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



FUF roser Sæby Fritidscenter
for Spektrum-projektet

21. marts 2017 - kl.9:17 - af:

spektrum1_600x250

Frederikshavn Ungdoms Fællesråd (FUF) glæder sig over fine projekter i Sæby-området og roser blandt andet projektet med Sæby Spektrum ved Sæby Fritidscenter.

-Herfra skal lyde et kæmpe tillykke til Sæby Fritids Center for fine tanker og visioner i det storslåede Spektrum Sæby projekt, roser formanden for FUF, Henrik Carlsen.

Frederikshavn Ungdoms Fællesråd har til formål at være fællesrepræsentation for børne- ungdomsorganisationerne i Frederikshavn Kommune.

-Vi bakker op og hjælper projekterne videre til glæde og gavn for børne- og ungdomsområdet. Det er ude i foreningerne og områderne, at projekterne fødes, og så støtter vi projekterne i at komme videre med hensyn til at søge midler fra fonde og den slags, fortæller Henrik Carlsen.

-Der er stadig lang vej til alle penge er i hus til Spektrum, men Sæby Fritids Center har en god økonomi og klarer sig med et lavt offentligt tilskud, så mon ikke man evner hurtigt at skrabe midlerne sammen med det flotte oplæg.

Henrik Carlsen håber, at det også tiltrækker andre foreninger i byen og området, enhver foreningsleders tænder løber jo i vand ved et sådant prospekt, og hvem vil ikke gerne være en del af en succes.

-Så sidder der flere foreningsledere i området, spejdere eller øvrigt idebetonet arbejde, andre idrætsgrene med videre, så er det nu I skal slå til. Nu har man chancen for, at få indflydelse på lokaler og være med til at bringe projektet hurtigere i gang. Nu I kan skifte jeres gamle klubhus til en plads i dette moderne aktivitetscenter, siger FUF-formanden.

Arbejdet med at få anlægsmidler, støtte fra fonde med videre kræver et stort forarbejde. FUF sidder med stor viden om arbejdsgangene, og andre kan også være med i denne proces både nu og når Spektrum står der.

-Enhver forening tæller og hjælper med til at lukke fonds-døre op og ikke mindst hjælper i den daglige drift. Ikke kun til fordel for Spektrum Sæby, men for hele byen og ikke mindst foreningerne selv. Der er synergi i samarbejde, fastslår Henrik Carlsen.

Frederikshavn Ungdoms Fællesråd blev stiftet i 1963 og har til formål at være fællesrepræsentation for børne- ungdomsorganisationerne i Frederikshavn Kommune.

FUF ønsker at styrke sammenholdet og fremme den indbyrdes forståelse børne- ungdomsorganisationerne imellem. FUF påtager sig opgaver, der tjener til støtte og fremme af alt børne- ungdomsarbejde og af børne- ungdommen og af deres interesser.

Formålene søges opnået ved etablering af praktisk samarbejde børne- ungdomsorganisationerne imellem og ved formidling af oplysninger om børne- ungdomsarbejdets forskellige former.

Endvidere søger FUF gennem forhandling blandt andet med Frederikshavn Kommune at sikre bedst mulige økonomiske og lokalemæssige vilkår for de tilsluttede organisationer.

FUF har en styrelse på 12 medlemmer, hvoraf de 9 vælges at de tilsluttede foreninger ved det ordinære repræsentantskabsmøde.

Der er endvidere to byrådsvalgte medlemmer fra Folkeoplysningsudvalget samt et medlem fra Idræts Samvirket tilknyttet styrelsen.

Enhver organisation, der fortrinsvis består af unge, hvis aktiviteter primært henvender sig til børn og unge, kan optages i FUF. Se mere om FUF her.

Skriv en kommentar......