d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Det regner med medaljer
til Springteam Sæby

9. januar 2017 - kl.14:49 - af:

springgymaster saeby_600x250

Det blev endnu en weekend hvor Springteam Sæby høstede ind af medaljer. Lørdag den 7. januar tog 38 gymnaster og deres forældre, søskende tidlig morgen kl. 06.00 afsted til Springcup Nord i Randers.

Springcup Nord er en individuel konkurrence for nordjyske gymnaster i region Nordjylland og region Midtjylland. Der deltog i alt 460 gymnaster fordelt fra årgang 2014 til de ældste i master rækken.

Gymnasterne er delt op i puljer efter alder, og konkurrerer i henholdsvis spring på bane og spring på trampet. Der udføres 2 spring på bane og 2 spring på trampet, og efter indledende runde går de 10 bedste gymnaster i hver gruppe på bane og trampet videre til finalen.

Flere af foreningens gymnaster deltog for første gang i deres første individuelle konkurrence, så der var mange sommerfugle i maverne. Springteam Sæbys yngste deltagende gymnast, var 6 årige Silje som har gået til gymnastik i Springteam Sæby fra hun var 4 år gammel.

Gymnasterne starter med opvarmning og øvespring kl. 8.00 konkurrencen starter kl. 09.00, og først kl. 19.00 bliver vinderne kåret, så det var trætte gymnaster og trænere der efter en fantastisk dag med masser af gymnastik drog nordpå.

Det blev til 41 flotte finalepladser og 15 medaljer til følgende gymnaster:

·Micro 2009-2014: 2. plads på bane til Frederikke Veggerby.

·Micro 2008: 3. plads på trampet til Julie Maigaard.

·Mini 2007: 3. plads på bane til Olivia Pedersen.

·Mini 2007: 2. plads på trampet til Laura Haugaard.

·Mini 2006: 1. plads på trampet til Maja Grønning.

·Mini 2005: 1. plads på trampet og 2 plads på bane til Laura Risager.

·Junior 2003: 3. plads på trampet og 2 plads på bane til Alexandra Poulsen.

·Junior 2003: 1. plads på trampet og 3 plads på bane til Signe Risager.

·Junior 2002: 1. plads på trampet og 1 plads på bane til Sophie Simonsen.

·Junior 2002: 3. plads på bane til Freja Jacobsen.

·Junior 2002: 3. plads på trampet til Emma Thomsen.

Et stort tillykke til alle de dygtige gymnaster.

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion