d. - 9. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Aktiv Hverdag har købt
Metals hus i Sæby

11. juli 2016 - kl.0:56 - af:

aktiv hverdag1_600x250

Metal i Sæby har solgt afdelingens hus til Aktiv Hverdag, som lørdag havde indbudt til reception for at fejre overtagelsen.

Metal Brian, den tidligere formand for Metal i Sæby, er meget tilfreds med, at huset nu er overtaget af Aktiv Hverdag, der er hjemmeservice med nøgleord som pleje, omsorg, rengøring.

-Til et metal hus hører naturligvis en metal nøgle, som også blev overdraget ved receptionen. Tillykke med huset og rigtig god vind fremover, ønskes fra Metal Sæby til Aktiv Hverdag, lyder det fra Brian Pedersen.

Aktiv Hverdag Hjemmeservice blev stiftet den 1. oktober 2010 af Susanne Anesen.

I starten bestod firmaet kun af to medarbejdere, men efter en forrygende start har man allerede nu udvidet medarbejderstaben til 115, og det forventes, at der vil blive ansat flere medarbejdere i nær fremtid.

Aktiv Hverdag finder man i Sæby nu på adressen Sæbygaardvej 17. Aktiv Hverdag har også afdelinger i Frederikshavn og Skagen.

På virksomhedens hjemmeside kan man læse:
Aktiv Hverdag er et gratis tilbud til dig, der er visiteret af kommunen til personlig pleje (hjælp til bad, hjælp ved måltider, anden personlig pleje) eller praktisk hjælp (støvsugning, gulvvask, rengøring af badeværelse, indkøb, tøjvask m.v.).

Vi arbejder ud fra dine behov og ønsker, og vi tilbyder dig derfor fleksibel hjemmehjælp. Vi er et team af dygtige og erfarne medarbejdere, der alle er uddannet inden for plejefaget.

Læs mere om aktiv Hverdag ved at klikke her.

 

 

 

Skriv en kommentar......