d. - 9. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Trompetisten i Hjørring
Revyen 2016 er fra Sæby

28. juni 2016 - kl.1:29 - af:

revy musikere2_600x250

Hjørring Revyen 2016 roses for stor musikalitet, og Dan Hejslet fra Sæby spiller en afgørende rolle – på sin trompet.

Han er 19 år og kommer ud af en meget musikalsk familie. Far Frank spiller også trompet.

Dan Hejslet går i dagtimerne på 2. år på Musikalsk Grund Kursus (MGK) i Aalborg og søger ind på Musikkonservatoriet i Århus i 2017.

– Han er rigtig dygtig og en god fyr. Dan fik tidligere i år en talentpris, og vi er rigtig glade for at have ham med i revyen, siger Henrik Baloo Andersen, der er både kapelmester og direktør i den anmelderroste Hjørring Revyen 2016, som spiller til og med 30. juli på Vendelbohus.

Dan Hejslet fik Talentprisen ved Spar Nord Fonden. Den blev uddelt i forbindelse med jazzfestivalen i Sæby i maj på spillestedet Retfærdigheden i byens gamle Råd- og tinghus, der i dag huser Erhvervsforeningen, Sæby Turistbureau, Galleri Nordenvind og keramiker Lene Nürnberg.

Den dygtige unge musiker komponerer naturligvis også selv musik.

Når han 30. juli spiller for sidste gang i årets revy i Hjørring, kan han puste ud nogle få dage, inden nye spændende opgaver – og sikkert også priser – venter på det store talent. Hold øje med ham i fremtiden og oplev ham lige nu i Hjørring Revyen.

Skriv en kommentar......