d. - 9. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



NBE Production A/S flytter deres domicil til Sæby

24. oktober 2013 - kl.12:28 - af:

Nordjysk Bioenergi, som nu hedder NBE Production A/S, flytter fra Brinken i Østervrå til Kjeldgaardsvej i Sæby, hvor de har købt det tidligere Brynje Skos bygninger.

Årsagen til flytningen er pladsmangel. NBE har siden 2000 solgt mere end 50.000 pillefyr i hele Europa, og er der med markedsførende inden for produktion af biobrændsels anlæg.

Direktør Jesper Krøger Lemme fortæller: ”Vi sælger træpillefyr til hele Europa, og kedlerne fremstilles i øjeblikket i Tjekkiet, men da vi er i gang med at udvikle et nyt træpille anlæg, er det planen, at der også skal startes en kedelproduktion op i Danmark, og så har vi ikke plads nok. Vores nye serie af træpillefyr – 100 % produceret i Danmark – markedsføres sideløbende med vores eksisterende produkter.

Vi satser på at være klar i Sæby omkring januar måned, hvor der vil blive holdt en lille indvielse, men selve flytningen bliver først rigtig markeret til april, når vi starter den nye kedelproduktion.

Vi udvikler konstant, og er markedsledende med nye tiltag og tanker, så hvem ved om ikke det også giver nogle nye arbejdspladser i Sæby”.

NBE’s kerneområde er alternativ energiformer, med fokus på miljø og økonomi. De tilbyder også økonomiske løsninger inden for solvarme i samspil med de andre energi kilder, samt solcelle anlæg med dataopsamling på nettet.

En kommentar til: “NBE Production A/S flytter deres domicil til Sæby”

  1. evald den: 28 oktober - 2013 09:50

    Fantastisk for byen.

    Stort velkommen til NBE!

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion