d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Bademestrene fra Sæby til DM i saunagus

24. september 2013 - kl.8:37 - af:

Bettina Bøjstrup Jensen blev nr. 3 i klassisk saunagus og Søren Rusbjerg besatte også en 3. plads i Freestyle klassen, måske til begges overraskelse, da forventningerne måske ikke var de største, eftersom det var første gang, at bademestre fra Sæby Svømmebad deltog i mesterskabernes 9 årige historie.

Alle 84 gæster, de 29 gusmestre og15 udstillere havde en pragtfuld weekend hos Enjoy Resorts Marina Fiskenæs i Gråsten i weekenden den 14. til 15. september.

Deltagerne kom fra alle verdenshjørner, Sæby i Nord, Rødby i Syd, Esbjerg i Vest og Amager i Øst. Fra 12 forskellige badeanlæg i Danmark.

Til alles overraskelse lykkedes det også Søren Rusbjerg at kvalificeret sig til VM i Alpentherme i Bad Hofgastein i Østrig, den sidste weekend i oktober. Det betyder at Sæby Svømmebad nu for alvor kommer til at findes på landkortet med en deltager i Verdensmesterskabet. Det er svømmebadets plan løbende at oploade billeder og film fra arrangementet.

Søren Rusbjerg vil til VM præsentere seneste udgave af (House of Flying Daggerts) den samme gus som sikrede ham placeringen ved DM, dog med en hemmelig overraskelse. Gusen skal desuden laves på Engelsk da der er tale om en international konkurrence. Gusen præsenteres den 4. oktober i Svømmebadet til wellnessaften.

Det danske mesterskab blev arrangeret af Det Danske Saunaselskab (medlem af The International Sauna Association, ISA) hvor Sæby Svømmebad netop er blevet medlem i håb om at højne den Danske Sauna kvalitet, og løbende blive opdateret med den nyeste trend inden for saunagus.

Er du blevet nysgerrig på saunagus, så kig forbi, onsdage eller søndage i Sæby Svømmebad.

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion