d. - 10. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Stor opbakning til infomødet om vindmøller

12. september 2012 - kl.14:02 - af:

SaebyAvis.dk har modtaget nedenstående indlæg fra protestgruppen mod vindmølleprojektet Tamholt

Dejligt og positivt at så mange medborgere og politikere fra Frederikshavn Byråd viste interesse for vores informationsmøde om Vindmøller ved Tamholt, syd for Understed torsdag den 30. august. Det var dog med en vis undren, at vi måtte konstatere, at byrådspolitiker Brian Pedersen (F), som er bosat i området, ikke fandt anledning til at få informationer om hvad der rører sig i hans eget nabolag. Den form for ligegyldighed grænser til arrogance overfor lokalbefolkningen.
De politiske tilsagn fra andre partier om et nej tak til vindmølleprojektet, er naturligvis særdeles opmuntrende for Protestgruppen og alle, der vil blive påvirket af møllerne.

Det at politikkerne nu har erkendt nødvendigheden af at lave en ny offentlighedsfase for de to vindmølleområder Tamholt syd for Understed og Kvissel Brænding, ser vi som et positivt element i beslutningsprocessen.

Kommunen har udarbejdet et nyt debatoplæg, som kan findes på kommunens hjemmeside http://www.frederikshavn.dk/NR/rdonlyres/AB78FDCE-85E1-4266-8C89-237F2CAE8385/0/Tamholt_debatoplaeg_290812.pdf og denne gang har alle berørte i 1.6 km omkreds fået tilsendt materialet. Et tiltag som vi borgere i området tidligere har savnet.

Vi håber på, at alle vil læse debatoplægget og tage stilling til dette. Vi har alle ansvar for og indflydelse på, hvad der sker i vort lokalområde.

I øjeblikket er indsigelsesperioden i forbindelse med debatoplægget i fuld gang. Skriv din mening til kommunen senest den 26. september 2012 eller mød repræsentanter fra Protestgruppen mod Vindmølleprojektet på Torvet i Sæby lørdag den 15. september mellem kl. 10.00 og 12.00.

På vegne af Protestgruppen mod Vindmølleprojektet Tamholt

En kommentar til: “Stor opbakning til infomødet om vindmøller”

  1. O Rasmussen den: 13 september - 2012 11:28

    Ros til gruppen. Ved i om der findes vinterfotos af møllerne (uden blade på træerne) og kan man se dem fra Golfbanen/Sæbygård ?

Skriv en kommentar......