Sæby d. - 4. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"
SaebysAvis.dk - lokale nyheder på internettet



Politiet gennemfører Cyklist- og knallertkontrol

3. maj 2012 - kl.12:47 - af:  - Artiklen er læst 2668 gange.

Fra mandag den 7. maj til og med fredag den 11. maj 2012 gennemfører politiet en landsdækkende indsats rettet mod cyklist- og knallertforseelser.

Cyklistforseelser
Indsatsen mod cyklister vil blive rettet mod ofte forekommende forseelser, som manglende lys i lygtetændingstiden, kørsel frem mod rødt lys, kørsel på fortov, og lignende trafikfarlig og generende adfærd.

Knallertforseelser
For så vidt angår knallerter vil indsatsen blive koncentreret mod knallerter, der kan køre hurtigere end tilladt. Knallertkørsel med hastigheder over det tilladte udgør en væsentlig risiko for føreren selv og for medtrafikanterne, ligesom den er egnet til at skabe utryghed for cyklister og gående, ligesom kørslen ofte er ledsaget af øgede støjgener for omboende.

Til måling af knallerters maksimalhastigheder vil politikredsene gøre brug af de mobile rullefelter. Rullefelterne har været i brug siden oktober 2008 og ved den tilsvarende kontrol i 2011 anvendtes de til at konstatere, at 530 knallerter kunne køre hurtigere end tilladt. Derudover blev 27 knallertførere sigtet for hastighedsforøgende konstruktive ændringer.

Skriv en kommentar......





× 1 = seks



- en Fotoclick, Sæby produktion