Sæby d. - 4. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"
SaebysAvis.dk - lokale nyheder på internettet



Sæby Apotek informerer: Rygestop…

29. april 2012 - kl.0:04 - af:  - Artiklen er læst 2809 gange.

I denne tid er der meget opmærksomhed på forbud mod rygning på alle offentlige steder, senest på gymnasier, og mange rygere føler sig derfor som et forfulgt folkefærd. Hvor man i ”gamle dage” havde et mindre røgfrit område, hvor ikke-rygere kunne være, er det i dag således, at rygere tildeles en lille ”rygerum”, hvor de kan ryge i fred. Ofte er rygerummet ude i det fri under åben himmel.

Mange rygere ønsker, måske på grund af pres fra omgivelserne, måske af helbredsmæssige årsager, at stoppe med at ryge, men de ved ikke rigtigt, hvordan de skal gribe sagen an. Problemer er jo, at nikotinen er stærkt afhængighedsskabende, og mange dagligdagsdags situationer forbindes vanemæssigt med en rygestund. Undskyldningerne er mange, når du skal fortælle dig selv, hvor nødvendigt det er med en smøg …

Når du ønsker at holde op med at ryge gælder det først og fremmest om, at du skal sætte en dato for rygestoppet, helst sammen med andre, og så skal du helt holde op med at ryge efter denne dato.

Udfordringen består så i fastholde rygestoppet, og at ændre de vaner du har omkring rygning, men heldigvis kan du finde støtte på forskellige internetadresser, hvor der tilbydes rygestopprogrammer, men også på apoteket, hvor vi har nikotinsubstitutionsprodukter, som letter overgangen til en røgfri tilværelse.

Spørg på Sæby Apotek efter den løsning som er bedst for dig.

GOD WEEKEND

Skriv en kommentar......





− 7 = nul



- en Fotoclick, Sæby produktion