d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Flemming er vild med vand og kajakpolo

15. februar 2012 - kl.16:18 - af:

Hvis man ligger vejen forbi Sæby Svømmebad mandag eller tirsdag aften, vil man møde et anderledes syn end normalt. Godt nok er de gæster som opholder sig i Svømmebadet i badetøj, helt normalt, men herefter hører det normale op.
Firmaidræt Sæby, har nemlig disse to aftener i samarbejde med Flemming fra Sæby Ro – Kajakklub, som er uddannet kajak- og klatreinstruktør og Friluftsvejleder, startet to hold op med kajakpolo.
Kajakpolo er ikke en sport man finder mange steder i Nordjylland, faktisk er eneste sted Sæby Svømmebad, men det forhindrer nu ikke, at flere kan deltage, fortæller Flemming. På nuværende tidspunkt er der hold mandag for de 13-16 årige og tirsdag for dem, der er ældre end det, og allerede nu er aldersspredningen stor på dette hold, der denne tirsdag aften har 8 deltagere, 6 mænd og 2 kvinder.(20 – 50 år).

Hvad er kajakpolo og hvad kræves der?
Når man stille disse to spørgsmål til Flemming, får man et overraskende svar, for hvis vi starter med det sidste først, så kræver det, man kan være i kajakken og lide vand, intet andet. Udstyr, som der er masser af, forefindes i Svømmebadet, og er til fri afbenyttelse for de op til 12 deltagere pr. aften. Og det må siges at være overraskende, hvilken anden sport kan man dyrke, uden udstyret koster penge og ofte mange penge?
Til det andet spørgsmål: “Hvad er kajakpolo?”, svarer Flemming: Kajakpoloer en sport for vandhunde, der elsker at lege i det våde element og samtidig vil lære at kontrollere sig selv under vand. For den største
udfordring og kodeordet er sikkerhed og vandtilvænning, fortæller Flemming, inden han sætter sig i en af de blå kajakker, for at vise deltagerne teknikken til, hvordan man laver et Grønlænderrul (vending rundt under vand i kajakken). Denne øvelse er ekstrem vigtig, inden man giver sig i kast med kajakpolo, som i almindelig forstand betyder boldspil til to mål i kajak. Mest fordi når bølgerne går højt, kan det
ikke undgåes at kajakken vælter, og man skal derfor mestre teknikken, for at kunne komme på ret køl igen, ligesom man skal vide, hvordan man kommer ud af kajakken, hvis det skulle mislykkedes.
Det forholder sig sådan, fortæller Flemming, at når man sidder i kajakken, kan man ikke bare lige komme ud, for det stof som man har omkring sig, der er gjort fast til kajakken danner undertryk, så kajakken ikke tager unødig vand ind. Dette stof kan kun fjernes på en bestemt måde, som det er vigtigt deltagerne kender, således der ikke opstår unødig panik, når man nu ligger med hovedet under vand og skal ud.

Kajakpolo i turneringsregi
For dem der bliver bidt af Kajakpolo, er der rent faktisk mulighed for at komme med til en turnering mod andre vandhunde. Det foregår under Dansk Kano og Kajakforbund og ligner turneringer i almindelighed. I
alt sin enkelthed er man 4 på hvert hold og med udskiftere, spiller man på to mål på en 25 meter bane, og det er vildt sjovt, fortæller Flemming, der opfordrer lokale vandhunde til at deltage. Alle er velkomne, vi træner hver mandag og tirsdag fra klokken 20-21.30, og det er naturligvis gratis at prøve, slutter Flemming, der kan kontaktes på telefon 2343 4181 for yderligere spørgsmål.

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion